ravensbank

FORMEL-1 LABRADOR RETRIEVER

'Formel 1' Labrador - hvad er det?

En formel 1 Labrador er ganske simpelt en hund der er avlet på engelske/irske markprøvelinier.

Vi bliver tit spurgt om vores hunde er 'formel-1' Labrador? Og det korte svar på dette spørgsmål er "Ja". Da vores opdræt er baseret på stærke engelske og irske markprøvelinjer, er det klart at der er tale om formel-1 hunde.

Men vi skal altid passe på hvad vi svarer, for ofte stilles spørgsmålet af folk der mener, at en formel-1 Labrador er en særlig lille hund og at den er opdrættet i modstand mod den såkaldt "klassiske" Labrador, som folk mener er en stor, bred og firkantet hund, som de kalder for den "gammeldags" type eller endda den "almindelige" Labrador.

Nogle mennesker mener at 'formel 1' er en betegnelse for en noget mindre Labrador-type, og man ser endda af og til hvalpe til salg i den Blå Avis eller Gul og Gratis som benævnes 'F1-type". Det betyder bare at der er tale om små hunde, og jævnligt ser man 'formel 1' betegnelsen brugt om hvalpe der ikke engang er racerene Labrador Retriever.

Opdræt af 'formel 1' Labrador er udtryk for en speciel holdning til hundenes brugsmæssige egenskaber. Det er en type Labrador, der i over 150 år er opdrættet i England og Irland med det formål at kunne bruges som apportører på jagt. Forældredyr udvælges til at indgå i avlen efter kriterier som sundhed, apporterende egenskaber, ro og 'will-to-please'/trænbarhed/samarbejdsvilje. Eksteriør indgår stort set ikke som kriterium i avlen. Vores personlige holdning til eksteriør hænger meget nøje sammen med vores krav til hundenes brugsmæssige egenskaber. Vi mener, at en Labrador skal kunne bevæge sig med høj fart og stil i et jagtterræn, og den skal kunne holde til en fuld dags arbejde.

Klik på billedet til højre og du kan se billeder af 100% formel-1 labradors.


Nyttigt link:

Labrador Retriever i Danmark

Andre OSS:

Er formel-1 en speciel race?
Er Formel-1 en specielt lille Labrador Retriever?
Hvad er egentlig den gammeldags type Labrador Retriever?
Kan man få en brun Formel-1 hund?
Er Formel-1 en specielt aktiv Labrador Retriever?


Links:
Aktuelle formel-1 Labrador Hvalpe
Vores formel-1 Labrador hunde

Tilbage