Langt de fleste gentests som vi udfører på hundene i dag er karakteriseret ved at have recessiv arvegang. Det betyder, at generne bag en defekt er beskrevet så man ved en analyse af f.eks. blodprøve eller mundsvab kan beskrive hundens bidrag til arveligheden for den pågældende defekt.

Helt konkret kan man dokumentere om hunden er:

1. "Normal" eller "Clear" (fri)
   
2. "Carrier" (bærer)
   
3. "Affected" (har defekten)

Desværre er der mange mennesker der misforstår at hunden er carrier/bærer, og tror at den hund er syg, eller har en risiko for at udvikle sygdommen. Det er vigtigt at slå helt fast: En hund der er "bærer" kan aldrig selv få sygdommen, og kan heller ikke give sygdommen videre til noget afkom forudsat at avlspartneren er "fri". Afkom efter opdræt på kombinationen fri/bærer vil aldrig kunne udvikle defekten. 50% af afkommet vil være bærere, men dette har ingen som helst sundhedsmæssige konsekvenser så længe disse hunde, hvis de bruges i avlen kun parres med hunde der er "fri". Hvis en given bærer ikke bruges i avlen, er det at den er bærer en garanti for at hunden aldrig vil få sygdommen.