ravensbank

FORMEL-1 LABRADOR RETRIEVER

Er Formel-1 en specielt aktiv Labrador Retriever?

Dette er virkelig en skrøne, og folk der omtaler Formel-1 som en hundetype man må forvente ”går på væggene” ved kort og godt ikke hvad de snakker om. Netop fordi hundene skal kunne bruges som apportører på jagt er ro og nervefasthed helt afgørende kvaliteter som indgår når opdrætteren udvælger forældredyr. Selvfølgelig findes der nuancer på dette, men som hovedregel er en Formel-1 Labrador en hund som er let at få kontakt med og som er rolig og i balance.

Følgende citat fandt jeg i en artikel på nettet som skulle give gode råd inden køb af hund: "Blandt retrieverne og Springer spaniels findes linier, som er fremavlet til at være lettere af bygning og meget aktive. Disse typer benævnes "Formel 1" og "Field trial". Ønsker man primært at anvende hunden som familiehund, frarådes det, at man vælger hund af disse linier."

Jeg kan godt være enig i at det langt fra er alle familier der kan leve op til at aktivere en formel 1 hund. Men det er ikke fordi hunden er specielt aktiv. Sætningen her er helt tydeligt skrevet af en person der ingen egen erfaring har med en raceren 'formel 1' Labrador, og derfor ikke ved, at disse hunde netop er rolige og trænbare.

Tilbage