Kløerne skal klippes nogle gange om året, og hos mange hunde kan det være lidt en kamp. Især hvis man er kommet til at klippe for meget af og neglen har blødt og gjort ondt. Vi mener dog, at hvis man afdramatiserer klipningen og træner hvalpen i at det er helt normalt at den bliver håndteret med en neglesaks, så bliver det meget lettere. Se på negleklipning som en del af socialiseringen af hvalpen, og klip af og til helt symbolsk for at vænne hvalpen til det. Brug neglesaksen som en apporteringsgenstand, og associer dermed klipningen med noget sjovt. Klik på billedet til højre og se hvordan Anne Kjær Iversen klipper negle på Ravensbank Donna (Bibs).

Ørerne skal gennemgås med jævne mellemrum, og især i de perioder hvor hunden kommer meget i vand. Man kan tit bare snuse til øret for at se om der skulle have sneget sig en betændelse ombord. Et raskt øre lugter af rugbrød og er normalt lyserødt i det ydre øre, mens et øre der er usundt lugter surt og der kan ses sorte/brune plamager i det ydre øre. Almindeligt snavsede ører renses nogle gange med en vatrondel på pegefingeren over en uge med en ørerens der købes hos dyrlægen. En god dyrlæge viser gerne hvordan man gør. Vi har ladet os fortælle, at man ikke må overgøre ørerens, da man ved rensning af øret også fjerner den "sunde" mikroflora som øret har. Ved regulær ørebetændelse vil øret være ømt og man bør søge dyrlæge der vil behandle med øredråber.

Øjnene tjekkes samtidig med ørerne, eller hvis der kommer udflåd fra dem. Det er ikke unormalt at en hvalp får lidt udflåd, eller lette betændelsestilstande i øjnene, men det behandles let med øjendråber eller kloramfenikol øjensalve. Derfor er det vigtigt at have et ritual for at tjekke hvalpens øjne, så den senere i livet opfatter denne håndtering som helt OK.

Tænder. Man skal huske, at en Labrador ikke bare bruger tænderne til at tygge med, men netop griber alle apporteringsgenstande og bærer dem i munden. En dyrlæge viste mig en gang et billede af en hund hvis fortænder var helt slidt ned, og synderen var tennisbolde, som ejeren havde kastet til hunden på daglig basis. En almindelig tennisbold har en overflade som er ru, og denne overflade virker som sandpapir mod hundens tænder. Når man så tænker på antallet af dummier for ikke at snakke om fugle i jagtsæsonen, som hunden bærer rundt på, begynder man at forstå hvad det er for et slid hundens tænder udsættes for. Jeg har tit opdaget, at mine hunde har knækket en tand, formentlig ved at gribe en hård bold i luften, eller ved at ramme en sten under opsamlingen af en fugl. Det kan være meget smertefuldt for hunden at gå rundt med, selvom de er soldater og ikke lader sig mærke med det. Derfor tjek tænderne for skader og få hunden tilset hos en dyrlæge for alvorlige tandskader på samme måde som den bliver tilset for en flænge i poten. Desuden har mange hunde tendens til at sætte plak/tandsten på særligt de bageste kindtænder og i bunden af hjørnetænderne. Jeg har fået et kursus af min dyrlæge i at fjerne dette plak med en særlig metalklinge som dyrlægen sælger. Men i øvrigt har jeg lagt mærke til, at mange dyrlæger tilbyder gratis tandeftersyn, ligesom fjernelsen af plak bør indgå i en normal vaccinationsrutine hos en god dyrlæge.

Pelspleje er faktisk ganske overkommeligt. Labben fælder normalt to gange om året, og de mest garvede Lab-elskere hævder, at her er der forskel på gule og sorte, idet gule hunde skulle fælde mere. Det er nu ikke noget vi selv har bemærket. Man kan godt børste hunden i fældningsperioderne, men vores erfaring er, at jo mere man børster og støvsuger hunden, desto mere fælder den. Det kan give mening, at tage hunden ud og fjerne de værste løse hår med en børste, men gulvet skal alligevel støvsuges for løse hår ret kort tid efter. Fældningsproblemet skal nu ikke overdrives, og en Labrador er, sammenlignet med mange andre racer, meget taknemlig i forhold til pelspleje. Den skal ikke vaskes andet end undtagelsesvis hvis den har taget bad i en mudderpøl. Den skal heller ikke klippes eller styles. Hvis man vil gøre noget særligt ud af det, kan man klippe spidsen af halen rund ved særlige festlige lejligheder. Det får halen til at virke tykkere, og ligne den odder-hale som er så kendetegnende for racestandarden.

Ligesom med alle andre racer er det meget vigtigt at gennemgå hunden hver gang den har været ude, for at få fjernet skovflåter så hurtigt som muligt. Læs mere om flåtbårne sygdomme her.

Før i tiden anbefalede man regelmæssige ormekure til hunde på linje med vaccinationer. Faren for resistens overfor de anerkendte ormemidler har ført til, at i dag er tommelfingerreglen, at man skal gå til dyrlæge hvis man observerer orm i hundens afføring, og så vil dyrlægen anbefale den ormekur som er bedst egnet til at behandle den pågældende type orm.