>>Skriv kommentar
01-01-2012: Nu nærmer det sig en uge siden at hvalpene kom til verden, og det går bare rigtig godt over hele linjen. Alle tager på i vægt og motorisk udvikler hvalpene sig også flot.
Sammenligner man vægtkurven for dette kuld med vægtkurven for Waggie's første kuld ligger gennemnsitsvægten af hvalpene på nuværende tidspunkt mere end 20% højere. Ikke alene var fødselsvægten for disse hvalpe 13% højere i gennemsnit, men de har altså yderligere øget vægtforskellen de første seks dage. Sagt kort svarer gennemsnitsvægten for disse syv hvalpe til max. vægten i Waggie's første kuld på seks.
Endnu større er forskellen hvis man sammenligner med Waggies andet kuld. Den gennemsnitlige fødselsvægt for de syv der ligger i hvalpekassen nu var 6% over samme tal for det sidste kuld. Men efter seks dage er gennemsnitsvægten for det nuværende kuld hele 27% over sidste kuld på samme levedag. Det hører dog med til historien, at Waggie's andet kuld var på 11 hvalpe og dermed ikke helt sammenligneligt rent størrelsesmæssigt.
Det er højst sandsynligt at disse forskelle vil blive glattet ud over de næste 7 uger og intet kan siges om disse hvalpes voksne vægt ud fra den vægt de har nu!!
Waggie selv er i topform. På den ene side er hun meget moderlig og passer hvalpene omhyggeligt, men på den anden side nyder hun at komme med ud sammen med de andre hunde på lufteturene, også selvom de opgaver der falder af til hende er rent symbolske.
Nytårsaften var ikke noget problem. Hvalpene kan jo hverken se eller høre, og Waggie var helt upåvirket uanset hvor meget det knaldede og bragede udenfor.